• Underside Slider 2
  • Underside Slider 1
  • Underside Slider 3
  • Stemningsbillede 05
  • Natalia 001

Author Archive

Hvordan laves en tandbro?

En tandbro kan laves og monteres, når du har mistet en eller flere tænder, som derfor skal erstattes fuldstændigt. Modsat tandkroner, der sættes på resterne af en tand eller på dele af en tand, monteres en tandbro fra en tand til en anden og dækker således over den eller de manglende tænder herimellem.

Sådan fungerer en tandbro

En tandbro laves oftest af en kombination af både metal og porcelæn. Når du skal have lavet en tandbro, laves den med bropiller, der monteres på tænderne ved siden af den mistede tand og mellemled, som udgør erstatningen for den eller de mistede tænder. Bropillerne i tandbroen bliver slebet til, og der formes porcelænsfacader, der passer til de tænder eller dele af tænder, som de skal monteres. Mellemleddet bliver ligeledes formet, så det bedst muligt ligner den tand, der var engang, og så det passer ind til resten af dit tandsæt. Herefter limes mellemleddet fast mellem bropillerne, således at der kommer en lille bro af tænder, der kan sættes fast i munden. Monteringen af tandbroen foregår med limning af bropillerne på de omkringsiddende tænder.

Sådan foregår behandlingen

De tænder, der skal fungere som bropiller, renses og udbedres for eventuel caries og slibes til, så de kommer til at passe til broen. I nogle tilfælde skal bropillerne dog skabes ved anbringelse af stifter, hvor tidligere tænders rødder har været. Når bropillerne er klar, laves broen ud fra scanninger af dine tænder. Det tager typisk et par uger at fremstille en tandbro. Når broen er klar, kan du prøve den på og har mulighed for at få rettet den til, så den passer perfekt. Først når du er tilfreds, monteres broen permanent og limes fast af tandlægen.

Har du brug for mere information om tandbroer og de mange muligheder, der er inden for området, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi besvarer gerne alle dine spørgsmål om tandbroer og andre tandbehandlinger.

Betændelse i kæben efter rodbehandling

En rodbehandling er en behandling for betændelse i og omkring tandens rodkanal, hvor tandlægen renser det betændte område og lukker det af efterfølgende. Efter en rodbehandling er det ikke ualmindeligt at have smerteri omkring det behandlede område, som typisk også vil kunne mærkes i området omkring kæben. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, om smerterne er vedvarende over længere tid, og hvorvidt de tager til. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at tage kontakt til sin tandlæge hurtigst muligt.

Smerter i kæben efter rodbehandling

Oplever du vedvarende smerter i kæben i perioden efter en rodbehandling, kan det nemlig være tegn på betændelse i kæben. Betændelse i kæben efter en rodbehandling kan opstå, hvis tandlægen ikke lykkes et hundrede procent med at fjerne al betændelse fra området. Der vil desuden også altid være risiko for, at en rodbehandlet tand skal behandles flere gange, fordi det kan være svært at fjerne al betændelse fra området.

Dette er desværre også medvirkende til, at der er en vis risiko for, at der vil opstå betændelse i selve kæben efter en rodbehandling. Her vil der opstå betændelse eller infektion i bikanalerne ved rodens sids, som går ned til kæben, og det kræver behandling hurtigst muligt.

Undgå yderligere betændelse efter rodbehandling

Når du nyligt har fået foretaget en rodbehandling, skal du behandle området varsomt. Vent med at spise og drikke i nogle timer og tyg kun i den side af munden, der ikke er blevet behandlet. Desuden er det en god idé at holde sig til blød kost de første par dage efter behandlingen og at undgå rygning. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at holde området rent med nænsom tandbørstning, tandtråd og bakteriedræbende mundskyllevæske.

Oplever du vedvarende smerter i eller omkring det rodbehandlede området, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan stoppe en eventuel videreudvikling af betændelse og afhjælpe dine smerter.

Tandkrone holdbarhed – hvor længe holder en tandkrone?

Når en tand er blevet beskadiget meget eller er flækket, kan man sætte en krone på den eksisterende tand eller rod, for at få tanden til at fungere optimalt igen og fremstå ubeskadiget. En tandkrone laves typisk af porcelæn eller plastik og modelleres efter den oprindelige tand, som kronen skal erstatte.

Sådan laves en tandkrone

Tandkroner laves oftest af porcelæn, men de kan i nogle tilfælde også være nødvendige at lave delvist af metal. Dette er afhængigt af, hvilken type krone der er tale om, og hvad den enkelte patient ønsker. Nogle tandkroner skal dække hele tanden og kaldes derfor “fuldkroner”, mens andre har til formål at dække dele af tanden. Fuldkroner monteres typisk på enten det stykke tand, der er tilbage, eller på en spids af metal, som monteres der, hvor tandens rod har været.

Forlæng tandkronens levetid med pleje

Tandkroners levetid afhænger af, hvor godt de plejes. Ligesom naturlige tænder skal holdes rene og plejes, skal tandkroner det også. Almindelige tandkroner holder typisk 10-15 år, men for at forlænge kronens levetid er det vigtigt, at du behandler den, som var den en almindelig tand. Når du har fået indsat en tandkrone, skal du være opmærksom på, at kronen skal børstes som de øvrige tænder to gange dagligt med en blød tandbørste og desuden gerne renses med tandtråd. Desuden bør du holde igen med både sukker og syre i mad og drikke, og så bør du gå regelmæssigt til tandlæge, så eventuelle problemer, der er under opsejling med kronen, kan løses løbende.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring tandkroner eller andre behandlinger. Du kan bestille en tid online, hvis du har brug for at se os til en konsultation. Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål og give dine tænder den bedste behandling.

Hvordan helbreder man paradentose?

Paradentose er en betændelsestilstand i kæbebenet – den knogle, som tandroden sidder fast i. Sygdommen nedbryder knoglevævet, og med tiden mister tænderne deres fæste og bliver løse. Paradentose kan heldigvis behandles. I dette indlæg ser vi lidt nærmere på forebyggelse og behandling af sygdommen.

Den usynlige tandbøjle – Hvad er Invisalign?

Når snakken falder på tandretning, tænker de fleste nok straks på de såkaldte togskinner. Men vidste du, at du kan sagtens kan få rettet tænder uden at skulle have en ubehagelig metalbøjle siddende på tænderne? Hos Tandklinik Lyhne i Fredensborg tilbyder vi nemlig behandling med Invisalign – en diskret og effektiv løsning inden for tandregulering.

×