• Tandlaeger Demonstrerer Tandboerstning Ny
  • Vaegmaleri Fugl Tandlaegeudstyr
  • Fotograf Peter NørbyStudio:Rådhusparken 413450 AllerødTlf. +45 21262146
  • Fotograf Peter Nørby
Studio:
Rådhusparken 41
3450 Allerød
Tlf. +45 21262146

Hvornår bør man få fjernet sine visdomstænder?

Visdomstænder er de bagerste tænder i tandrækken og bryder som regel frem i slutningen af teenageårene eller i starten af 20’erne. Hos nogle kommer de aldrig helt frem, mens de hos andre vokser delvist eller fuldt ud. Det er forskelligt fra person til person, om visdomstænder giver problemer – og det er derfor ikke altid nødvendigt at få dem fjernet.

 

Skal visdomstænder altid fjernes?

Der findes en udbredt myte om, at visdomstænder altid skal trækkes ud, så snart de viser sig. Det er dog ikke korrekt. Mange mennesker kan have visdomstænder hele livet uden at opleve gener. Så længe de ikke giver symptomer, og det er muligt at holde dem rene, er der ingen grund til at fjerne dem.

 

Hvornår kan det være nødvendigt at fjerne visdomstænder?

I nogle tilfælde kan visdomstænder dog give problemer, som gør det nødvendigt at fjerne dem. Det kan f.eks. være, hvis:

  • Der ikke er plads i kæben, og tanden derfor vokser skævt eller presser på nabotænderne.
  • En delvist frembrudt tand giver tilbagevendende betændelse i tandkødet (pericoronitis).
  • Der opstår caries (hul) i visdomstanden eller i nabotanden, fordi området er svært at holde rent.
  • Der dannes en dyb tandkødslomme mellem visdomstanden og den næste tand.
  • Der udvikles en cyste omkring tanden.

I disse situationer kan tandlægen anbefale at få tanden fjernet for at forebygge yderligere skader eller smerter.

Kontrol og vurdering hos tandlægen

Ikke alle visdomstænder er synlige i munden. Nogle kan ligge skjult i kæben og først opdages ved en røntgenundersøgelse. Derfor er det en god idé at få kontrolleret visdomstænderne regelmæssigt, så tandlægen kan vurdere, om de giver risiko for sygdom eller skade på nabotænder.

Myten om at visdomstænder ødelægger tandstillingen

Mange tror, at visdomstænder altid skubber til de øvrige tænder og dermed ødelægger tandstillingen. Der dog ikke dokumentation for, at ikke-frembrudte visdomstænder i sig selv forårsager skæv tandstilling. Vi vurderer derfor altid individuelt, om visdomstænderne udgør en risiko for tandstillingen eller ej – ifølge sundhed.dk.

Kontakt os ved spørgsmål

Er du i tvivl om, hvorvidt dine visdomstænder bør fjernes, kan en undersøgelse og et røntgenbillede give svaret. Hos os kan du få en grundig vurdering af, om dine visdomstænder kan blive siddende, eller om det er bedst at fjerne dem.

 

Hvornår får man visdomstænder?

Visdomstænder er de sidste tænder i tandrækken og sidder længst tilbage i både over- og undermund. De fleste mennesker får mellem én og fire visdomstænder, men nogle får færre – og enkelte får slet ingen.

 

Typisk alder

De fleste får visdomstænder i alderen 17–25 år, men tidspunktet kan variere meget. Hos nogle bryder tænderne først frem senere i livet, mens de hos andre aldrig bliver synlige i munden. Navnet “visdomstænder” hænger sammen med, at de typisk kommer i den alder, hvor man er blevet lidt mere moden.

 

Har alle mennesker visdomstænder?

Nej, det er langt fra alle, der får visdomstænder. Mange mennesker er født uden én eller flere af dem, og nogle oplever aldrig problemer, fordi tænderne bliver liggende skjult i kæben.  Det er det meget almindeligt, at visdomstænder ikke bryder frem. En svensk undersøgelse viste, at 72 % af personer mellem 20 og 30 år havde mindst én ikke frembrudt visdomstand – sundhed.dk.

 

Tidlige tegn og røntgenkontrol

Når visdomstænder er på vej frem, kan du opleve ømhed, hævelse eller spænding bagerst i tandrækken. Ikke alle tænder er dog synlige i munden. Derfor kan vi ved hjælp af røntgen afsløre, om der ligger visdomstænder skjult i kæben, og om de kan udgøre en risiko for nabotænderne.

Hvornår bør du søge tandlæge?

Hvis du oplever gener som smerter eller hævelse i forbindelse med visdomstænderne, bør du få en vurdering hos tandlægen. Her kan det afklares, om tænderne kan blive siddende uden problemer, eller om det er bedst at fjerne dem.

 

 

visdomstænder symptomer

Typiske symptomer på problemer med visdomstænder

Visdomstænder bryder som regel frem i 17–25-årsalderen, men for mange giver de problemer. De sidder helt bagerst i munden og kan derfor være svære at holde rene. Det øger risikoen for betændelse, smerter og påvirkning af de omkringliggende tænder.

Her gennemgår vi de mest almindelige symptomer, du bør være opmærksom på:

  1. Smerter i kæben: Det mest typiske tegn er smerter eller trykken bagerst i munden. Smerten kan stråle ud i kæben eller øret og forværres, når du tygger.
  1. Hævelse og rødme: Hvis en visdomstand kun er delvist frembrudt, kan tandkødet hæve op omkring tanden. Tandkødet bliver ømt og rødt, og det kan føles ubehageligt at åbne munden helt.
  1. Betændelse og pus: En infektion kan udvikle sig til betændelse, som viser sig ved vedvarende smerte, hævelse, dårlig smag i munden eller pus. I nogle tilfælde kan der også opstå feber og generel utilpashed.
  1. Påvirkning af nabotænder: Visdomstænder, der vokser skævt, kan presse på nabotænder og give tandkødsproblemer eller caries. Det kan føre til tandkødslommer, som gør området vanskeligt at holde rent, og både visdomstanden og nabotanden kan tage skade.
  1. Dårlig ånde eller dårlig smag: Betændelse og bakteriebelægninger omkring en visdomstand kan give dårlig ånde og en metallisk eller ubehagelig smag i munden.

 

Hvornår bør du søge tandlæge?

Hvis du oplever gentagne smerter, hævelse, dårlig smag i munden eller feber, bør du få dine visdomstænder vurderet. Vi kan med røntgenbilleder vurdere, om tænderne ligger problematisk, og om der er behov for behandling eller fjernelse.

Hvordan laves en tandbro?

En tandbro kan laves og monteres, når du har mistet en eller flere tænder, som derfor skal erstattes fuldstændigt. Modsat tandkroner, der sættes på resterne af en tand eller på dele af en tand, monteres en tandbro fra en tand til en anden og dækker således over den eller de manglende tænder herimellem.

Sådan fungerer en tandbro

En tandbro laves oftest af en kombination af både metal og porcelæn. Når du skal have lavet en tandbro, laves den med bropiller, der monteres på tænderne ved siden af den mistede tand og mellemled, som udgør erstatningen for den eller de mistede tænder. Bropillerne i tandbroen bliver slebet til, og der formes porcelænsfacader, der passer til de tænder eller dele af tænder, som de skal monteres. Mellemleddet bliver ligeledes formet, så det bedst muligt ligner den tand, der var engang, og så det passer ind til resten af dit tandsæt. Herefter limes mellemleddet fast mellem bropillerne, således at der kommer en lille bro af tænder, der kan sættes fast i munden. Monteringen af tandbroen foregår med limning af bropillerne på de omkringsiddende tænder.

Sådan foregår behandlingen

De tænder, der skal fungere som bropiller, renses og udbedres for eventuel caries og slibes til, så de kommer til at passe til broen. I nogle tilfælde skal bropillerne dog skabes ved anbringelse af stifter, hvor tidligere tænders rødder har været. Når bropillerne er klar, laves broen ud fra scanninger af dine tænder. Det tager typisk et par uger at fremstille en tandbro. Når broen er klar, kan du prøve den på og har mulighed for at få rettet den til, så den passer perfekt. Først når du er tilfreds, monteres broen permanent og limes fast af tandlægen.

Har du brug for mere information om tandbroer og de mange muligheder, der er inden for området, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi besvarer gerne alle dine spørgsmål om tandbroer og andre tandbehandlinger.

Betændelse i kæben efter rodbehandling

En rodbehandling er en behandling for betændelse i og omkring tandens rodkanal, hvor tandlægen renser det betændte område og lukker det af efterfølgende. Efter en rodbehandling er det ikke ualmindeligt at have smerteri omkring det behandlede område, som typisk også vil kunne mærkes i området omkring kæben. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, om smerterne er vedvarende over længere tid, og hvorvidt de tager til. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at tage kontakt til sin tandlæge hurtigst muligt.

Smerter i kæben efter rodbehandling

Oplever du vedvarende smerter i kæben i perioden efter en rodbehandling, kan det nemlig være tegn på betændelse i kæben. Betændelse i kæben efter en rodbehandling kan opstå, hvis tandlægen ikke lykkes et hundrede procent med at fjerne al betændelse fra området. Der vil desuden også altid være risiko for, at en rodbehandlet tand skal behandles flere gange, fordi det kan være svært at fjerne al betændelse fra området.

Dette er desværre også medvirkende til, at der er en vis risiko for, at der vil opstå betændelse i selve kæben efter en rodbehandling. Her vil der opstå betændelse eller infektion i bikanalerne ved rodens sids, som går ned til kæben, og det kræver behandling hurtigst muligt.

Undgå yderligere betændelse efter rodbehandling

Når du nyligt har fået foretaget en rodbehandling, skal du behandle området varsomt. Vent med at spise og drikke i nogle timer og tyg kun i den side af munden, der ikke er blevet behandlet. Desuden er det en god idé at holde sig til blød kost de første par dage efter behandlingen og at undgå rygning. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at holde området rent med nænsom tandbørstning, tandtråd og bakteriedræbende mundskyllevæske.

Oplever du vedvarende smerter i eller omkring det rodbehandlede området, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan stoppe en eventuel videreudvikling af betændelse og afhjælpe dine smerter.

Tandkrone holdbarhed – hvor længe holder en tandkrone?

Når en tand er blevet beskadiget meget eller er flækket, kan man sætte en krone på den eksisterende tand eller rod, for at få tanden til at fungere optimalt igen og fremstå ubeskadiget. En tandkrone laves typisk af porcelæn eller plastik og modelleres efter den oprindelige tand, som kronen skal erstatte.

Sådan laves en tandkrone

Tandkroner laves oftest af porcelæn, men de kan i nogle tilfælde også være nødvendige at lave delvist af metal. Dette er afhængigt af, hvilken type krone der er tale om, og hvad den enkelte patient ønsker. Nogle tandkroner skal dække hele tanden og kaldes derfor “fuldkroner”, mens andre har til formål at dække dele af tanden. Fuldkroner monteres typisk på enten det stykke tand, der er tilbage, eller på en spids af metal, som monteres der, hvor tandens rod har været.

Forlæng tandkronens levetid med pleje

Tandkroners levetid afhænger af, hvor godt de plejes. Ligesom naturlige tænder skal holdes rene og plejes, skal tandkroner det også. Almindelige tandkroner holder typisk 10-15 år, men for at forlænge kronens levetid er det vigtigt, at du behandler den, som var den en almindelig tand. Når du har fået indsat en tandkrone, skal du være opmærksom på, at kronen skal børstes som de øvrige tænder to gange dagligt med en blød tandbørste og desuden gerne renses med tandtråd. Desuden bør du holde igen med både sukker og syre i mad og drikke, og så bør du gå regelmæssigt til tandlæge, så eventuelle problemer, der er under opsejling med kronen, kan løses løbende.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring tandkroner eller andre behandlinger. Du kan bestille en tid online, hvis du har brug for at se os til en konsultation. Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål og give dine tænder den bedste behandling.

Den usynlige tandbøjle – Hvad er Invisalign?

Når snakken falder på tandretning, tænker de fleste nok straks på de såkaldte togskinner. Men vidste du, at du kan sagtens kan få rettet tænder uden at skulle have en ubehagelig metalbøjle siddende på tænderne? Hos Tandklinik Lyhne i Fredensborg tilbyder vi nemlig behandling med Invisalign – en diskret og effektiv løsning inden for tandregulering.

Hvor ofte skal man til tandlæge?

Det er et spørgsmål, mange af vores patienter stiller: “Hvor ofte skal man til tandlæge?” Svaret varierer afhængigt af den enkeltes tand- og mundsundhed, men der er generelle retningslinjer, som kan hjælpe med at guide dig til den rigtige tidsplan for tandlægebesøg. Lad os udforske dette emne nærmere.

Generelle retningslinjer for tandlægebesøg:

Tandlægeforeningens anbefalinger: Tandlægeforeninger og sundhedsorganisationer anbefaler typisk, at voksne besøger tandlægen mindst en gang om året til rutinemæssige tjek og rengøring. Dette årlige besøg giver tandlægen mulighed for at evaluere din mundsundhed, identificere eventuelle problemer og forebygge fremtidige tandproblemer.

Individuelle behov: Nogle personer kan have behov for hyppigere tandlægebesøg baseret på deres individuelle tand- og mundsundhed. Dette kan omfatte personer med tandproblemer såsom tandkødsproblemer, tandbøjler, tandimplantater eller kroniske medicinske tilstande, der påvirker mundens helbred.

Børn og unge: Børn og unge har ofte behov for hyppigere tandlægebesøg, da deres tænder og mund udvikler sig hurtigt. Tandlægebesøg for børn bør starte så tidligt som ved det første tandgennembrud og bør være hyppige for at sikre, at deres tænder og mund udvikler sig korrekt og sundt.

Hvorfor er regelmæssige tandlægebesøg vigtige?

Regelmæssige tandlægebesøg er afgørende for at opretholde en god mundsundhed af flere grunde:

Forebyggelse af tandproblemer: Tandlægebesøg giver mulighed for tidlig opdagelse og behandling af tandproblemer som karies, tandkødsproblemer og tandtab. Dette kan forhindre, at små problemer udvikler sig til større og mere komplekse tandproblemer.

Professionel rengøring: Under tandlægebesøget udfører tandplejeren eller tandlægen en professionel rengøring for at fjerne plak og tandsten, som ikke kan fjernes ved daglig tandbørstning og brug af tandtråd.

Forebyggelse af tandlægeskræk: Regelmæssige tandlægebesøg kan hjælpe med at reducere angst og frygt for tandlægen ved at skabe en rutine og et miljø, hvor patienten føler sig tryg og komfortabel.

Selvom den generelle anbefaling er at besøge tandlægen mindst en gang om året, er det vigtigt at forstå, at individuelle behov kan variere. Nogle mennesker har brug for hyppigere tandlægebesøg baseret på deres specifikke tand- og mundsundhed. Det bedste råd er at konsultere din tandlæge og udvikle en tidsplan for tandlægebesøg, der passer bedst til dine individuelle behov og helbred. Hos Tandklinik Lyhne er vi her for at hjælpe med at vejlede og støtte dig på din rejse mod en sund og strålende mundsundhed.

 

Huller i tænderne

Forståelse, forebyggelse og behandling af huller i tænderne

Et af de mest udbredte tandproblemer, vi ser, er huller i tænderne, også kendt som karies eller caries. I dette blogindlæg vil vi udforske, hvordan huller i tænderne opstår, hvordan man undgår dem, og hvilke symptomer man skal være opmærksom på.

Hvordan opstår huller i tænderne?

Huller i tænderne dannes, når bakterier i munden nedbryder sukker og stivelse fra den mad, vi spiser, og omdanner det til syrer. Disse syrer angriber tandens emalje, hvilket med tiden fører til dannelse af små huller eller caries. Manglende regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd tillader plak at opbygges på tænderne, hvilket yderligere øger risikoen for karies.

Hvordan undgår man huller i tænderne?

For at undgå huller i tænderne er det vigtigt at vedtage gode mundhygiejnevaner. Dette inkluderer:

Børstning af tænderne: Børst dine tænder mindst to gange om dagen med fluortandpasta for at fjerne plak og bakterier.

Brug af tandtråd: Brug tandtråd dagligt for at fjerne madrester og plak fra mellemrummene mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan nå.

Begrænsning af sukkerindtag: Reducer dit forbrug af sukkerholdige fødevarer og drikkevarer, da disse kan øge risikoen for karies.

Regelmæssige tandlægebesøg: Besøg din tandlæge mindst to gange om året til rutinemæssige tjek og rengøring. Tandlægen kan identificere tidlige tegn på karies og behandle dem, før de udvikler sig til større problemer.

Fluorbehandling: Overvej at få fluortilskud eller fluorbehandling hos tandlægen, især hvis du har øget risiko for karies.

Symptomer på huller i tænderne

Det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne på huller i tænderne, så de kan behandles tidligt. Nogle af de mest almindelige symptomer inkluderer:

Smerter eller ubehag: Du kan opleve smerter eller følsomhed, især når du spiser eller drikker noget varmt, koldt eller sødt.

Synlige huller eller pletter: Du kan se synlige huller eller mørke pletter på dine tænder, især i de svært tilgængelige områder.

Hvide pletter: Tænderne kan udvikle hvide pletter, som kan være et tidligt tegn på karies.

Husk, jo tidligere huller i tænderne opdages og behandles, desto bedre er chancerne for at bevare dine tænders sundhed og undgå mere omfattende tandbehandling.

Ved at følge disse forebyggende foranstaltninger og være opmærksom på symptomerne på huller i tænderne kan du bevare en strålende og sund smil livet igennem. Hos Tandklinik Lyhne er vi her for at støtte dig på din rejse mod en strålende mundsundhed.

×