• Tandlaeger Demonstrerer Tandboerstning Ny
  • Vaegmaleri Fugl Tandlaegeudstyr
  • Fotograf Peter NørbyStudio:Rådhusparken 413450 AllerødTlf. +45 21262146
  • Fotograf Peter Nørby
Studio:
Rådhusparken 41
3450 Allerød
Tlf. +45 21262146

Hvornår bør man få fjernet sine visdomstænder?

Visdomstænder er de bagerste tænder i tandrækken og bryder som regel frem i slutningen af teenageårene eller i starten af 20’erne. Hos nogle kommer de aldrig helt frem, mens de hos andre vokser delvist eller fuldt ud. Det er forskelligt fra person til person, om visdomstænder giver problemer – og det er derfor ikke altid nødvendigt at få dem fjernet.

 

Skal visdomstænder altid fjernes?

Der findes en udbredt myte om, at visdomstænder altid skal trækkes ud, så snart de viser sig. Det er dog ikke korrekt. Mange mennesker kan have visdomstænder hele livet uden at opleve gener. Så længe de ikke giver symptomer, og det er muligt at holde dem rene, er der ingen grund til at fjerne dem.

 

Hvornår kan det være nødvendigt at fjerne visdomstænder?

I nogle tilfælde kan visdomstænder dog give problemer, som gør det nødvendigt at fjerne dem. Det kan f.eks. være, hvis:

  • Der ikke er plads i kæben, og tanden derfor vokser skævt eller presser på nabotænderne.
  • En delvist frembrudt tand giver tilbagevendende betændelse i tandkødet (pericoronitis).
  • Der opstår caries (hul) i visdomstanden eller i nabotanden, fordi området er svært at holde rent.
  • Der dannes en dyb tandkødslomme mellem visdomstanden og den næste tand.
  • Der udvikles en cyste omkring tanden.

I disse situationer kan tandlægen anbefale at få tanden fjernet for at forebygge yderligere skader eller smerter.

Kontrol og vurdering hos tandlægen

Ikke alle visdomstænder er synlige i munden. Nogle kan ligge skjult i kæben og først opdages ved en røntgenundersøgelse. Derfor er det en god idé at få kontrolleret visdomstænderne regelmæssigt, så tandlægen kan vurdere, om de giver risiko for sygdom eller skade på nabotænder.

Myten om at visdomstænder ødelægger tandstillingen

Mange tror, at visdomstænder altid skubber til de øvrige tænder og dermed ødelægger tandstillingen. Der dog ikke dokumentation for, at ikke-frembrudte visdomstænder i sig selv forårsager skæv tandstilling. Vi vurderer derfor altid individuelt, om visdomstænderne udgør en risiko for tandstillingen eller ej – ifølge sundhed.dk.

Kontakt os ved spørgsmål

Er du i tvivl om, hvorvidt dine visdomstænder bør fjernes, kan en undersøgelse og et røntgenbillede give svaret. Hos os kan du få en grundig vurdering af, om dine visdomstænder kan blive siddende, eller om det er bedst at fjerne dem.

 

×