• Tandlaeger Demonstrerer Tandboerstning Ny
  • Vaegmaleri Fugl Tandlaegeudstyr
  • Fotograf Peter NørbyStudio:Rådhusparken 413450 AllerødTlf. +45 21262146
  • Fotograf Peter Nørby
Studio:
Rådhusparken 41
3450 Allerød
Tlf. +45 21262146

Hvornår får man visdomstænder?

Visdomstænder er de sidste tænder i tandrækken og sidder længst tilbage i både over- og undermund. De fleste mennesker får mellem én og fire visdomstænder, men nogle får færre – og enkelte får slet ingen.

 

Typisk alder

De fleste får visdomstænder i alderen 17–25 år, men tidspunktet kan variere meget. Hos nogle bryder tænderne først frem senere i livet, mens de hos andre aldrig bliver synlige i munden. Navnet “visdomstænder” hænger sammen med, at de typisk kommer i den alder, hvor man er blevet lidt mere moden.

 

Har alle mennesker visdomstænder?

Nej, det er langt fra alle, der får visdomstænder. Mange mennesker er født uden én eller flere af dem, og nogle oplever aldrig problemer, fordi tænderne bliver liggende skjult i kæben.  Det er det meget almindeligt, at visdomstænder ikke bryder frem. En svensk undersøgelse viste, at 72 % af personer mellem 20 og 30 år havde mindst én ikke frembrudt visdomstand – sundhed.dk.

 

Tidlige tegn og røntgenkontrol

Når visdomstænder er på vej frem, kan du opleve ømhed, hævelse eller spænding bagerst i tandrækken. Ikke alle tænder er dog synlige i munden. Derfor kan vi ved hjælp af røntgen afsløre, om der ligger visdomstænder skjult i kæben, og om de kan udgøre en risiko for nabotænderne.

Hvornår bør du søge tandlæge?

Hvis du oplever gener som smerter eller hævelse i forbindelse med visdomstænderne, bør du få en vurdering hos tandlægen. Her kan det afklares, om tænderne kan blive siddende uden problemer, eller om det er bedst at fjerne dem.

 

 

×