• Stemning 004
  • Stemningsbilleder 01
  • Stemningsbillede 05
  • Smil 01
  • U Slider03
  • Natalia 001

Hvordan helbreder man paradentose?

Paradentose er en betændelsestilstand i kæbebenet – den knogle, som tandroden sidder fast i. Sygdommen nedbryder knoglevævet, og med tiden mister tænderne deres fæste og bliver løse. Paradentose kan heldigvis behandles. I dette indlæg ser vi lidt nærmere på forebyggelse og behandling af sygdommen.

Sådan forebygger du paradentose

Paradentose starter altid som en tandkødsbetændelse, som breder sig til kæbeknoglen. Både tandkødsbetændelse og paradentose skyldes bakterier fra madrester, og derfor består en stor del af forebyggelsen i at opretholde en god mundhygiejne, og dagligt og grundigt brug af tandbørste og tandtråd er ligeledes alfa og omega i kampen mod løse tænder.

Alder, livsstil, sygdom og kostvaner har dog også indflydelse på risikoen for at udvikle paradentose. Rygere, diabetespatienter og ældre har eksempelvis større chance for at blive ramt, ligesom et stort indtag af sukkerholdige drikke- og fødevarer som sodavand, karameller og chips skaber gunstige forhold for de bakterier, som kan føre til paradentose.

Paradentose kan være stort set symptomfri i de tidlige stadier, og derfor er det vigtigt at få undersøgt tænder og tandkød hos tandlægen med jævne mellemrum. Hos Tandklinik Lyhne har vi god erfaring med at opdage tidlige tegn på sygdommen, og derfor kan du med fordel besøge os, hvis du vil forebygge paradentose. Ved de regelmæssige kontrolbesøg fjerner vi desuden belægninger og tandsten fra tænder og tandkød for at mindske risikoen for betændelse.

Sådan behandler vi paradentose

Hvis vi opdager tegn på paradentose, vil vi påbegynde en behandling med det samme. I de tidlige stadier behandler vi sygdommen ved hjælp af en såkaldt tandrodsrensning – en behandling, hvor vi fjerner bakteriebelægninger fra tandkødslommerne og afglatter rodoverfladerne, så bakterierne får sværere ved at sætte sig fast. Ved mere fremskredne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en såkaldt paradentoseoperation for at genskabe tændernes mistede fæste.

Vil du vide mere om behandling af paradentose? Så er du altid velkommen til at kontakte Tandklinik Lyhne og høre nærmere.

×
Menu
Ring op
Bestil tid

Bestil tid