• Underside Slider 1
  • Underside Slider 2
  • Natalia 001
  • Stemningsbillede 05
  • Underside Slider 3

Rodbehandling

En rodbehandling er en tandbehandling, der har til formål at fjerne bakterier og dødt nervevæv i en tandnerve. Behandlingen kan i dag foretages på smertefri vis.

Rodbehandling er en almindelig behandling, som vi ofte foretager i vores klinik, og har du brug for en rodbehandling kan vi således tilbyde dette til dig, som bor i Fredensborg og omegn.

Rodbehandling

Hvem har brug for rodbehandling?

Det er muligt for en tands nerve at dø, blive beskadiget eller blotlagt på flere måder, og dette betyder, at der kan være adskillige årsager til, at du har brug for en rodbehandling.

Hvis tandnerven dør eller bliver beskadiget, skyldes dette oftest, at et dybt og ubehandlet hul har givet bakterier fri adgang til tandens nerve. Her vil de forårsage en betændelsestilstand, som rodbehandling har til formål at fjerne. Også fyldninger eller kroner, der ligger for tæt på tandens nerve, kan lede til, at tandnerven dør.

I mange tilfælde kan en rodbehandling også være nødvendig, hvis du lider af følsomme tandhalse. Når tandkødet trækker sig tilbage, blottes tandkanalerne, der fører ind til tandens nerve, og dette kan altså medføre så mange smerter, at en rodbehandling er nødvendig.

Derudover kan tandskader og slitage også være årsag til, at du skal have en rodbehandling. Skader, revner og slitage gør nemlig tænderne mere udsatte over for bakterieangreb, og derfor er det vigtigt at få behandling hurtigst muligt.

Tandlæger i gang med behandling

Sådan foregår en rodbehandling

For at fjerne både betændelse, dødt væv og smerter starter vi med at bore et hul i den pågældende tand. Dette hul giver os adgang til tandens nerve, hvor vi med tynde rodfile renser rodkanalen for bakterier og eventuelt dødt nervevæv.

Når dette er gjort, renser vi rodkanalen med en desinficerende væske for at fjerne de resterende bakterier og dermed efterlade rodkanalen helt ren.

Rodbehandlingen afsluttes ved at fylde rodkanalen om med rodfyldningscement, og den tabte tandsubstans erstattes med en plastfyldning, således at tanden genvinder et naturligt udseende.

Smerter efter rodbehandling

Efter at have fået udført en rodbehandling er det ikke ualmindeligt at opleve smerter efter operationen. Hvis smerterne er vedvarende skyldes dette ofte betændelse i kæben efter rodbehandling.

Bestil tid her

×