• Underside Slider 1
  • Stemningsbillede 05
  • Underside Slider 3
  • Natalia 001
  • Underside Slider 2

Hvordan opstår blister i munden – og er blister farlige?

Hvis du har prøvet at have blister, kan du nok godt nikke genkendende til det ubehag, som de medfører. Men hvordan opstår blister egentlig? Og er de farlige? Det ser vi nærmere på her.

Hvad er blister?

Blister – eller blæner, som de også bliver kaldt – er små, åbne sår i mundens slimhinder. En blist starter typisk som en lille blære. Når der går hul på blæren, dannes der et sår, som kan variere i størrelse fra nogle få millimeter og op til flere centimeter.

Man ved faktisk ikke særligt meget om, hvorfor blister opstår, men der er en del faktorer, som kan være med til at øge risikoen. Blister kan eksempelvis være arvelige, og hvis begge ens forældre har haft tendens til at udvikle blister, er der derfor stor sandsynlighed for, at man selv udvikler dem.

Nedsat immunforsvar kan også være en årsag, ligesom der også kan opstå blister, hvis man bider sig i kinden, er for hård med tandbørsten eller brænder sig ved indtag af varme drikke. Desuden kan fødevarer som chokolade, nødder, frugt og ost fremprovokere sårene, ligesom rygning, menstruation, stress og visse typer af medicin kan være årsag til blister.

Er blister farlige?

Blister er ikke farlige, smitter ikke og går som regel i sig selv. Ikke desto mindre kan de være ganske ubehagelige, og derfor vil man som regel gerne fremskynde helingsprocessen. Hvis du gerne vil dine blister hurtigt til livs, kan du for eksempel skylle munden i klorhexidin – metoden har dog den ulempe, at den misfarver tænderne. Du kan også anvende salve med binyrebarkhormon for at fremme helingen.

×