• Stemningsbillede 05
  • Underside Slider 2
  • Underside Slider 3
  • Underside Slider 1
  • Natalia 001

Tandkrone holdbarhed – hvor længe holder en tandkrone?

Når en tand er blevet beskadiget meget eller er flækket, kan man sætte en krone på den eksisterende tand eller rod, for at få tanden til at fungere optimalt igen og fremstå ubeskadiget. En tandkrone laves typisk af porcelæn eller plastik og modelleres efter den oprindelige tand, som kronen skal erstatte.

Sådan laves en tandkrone

Tandkroner laves oftest af porcelæn, men de kan i nogle tilfælde også være nødvendige at lave delvist af metal. Dette er afhængigt af, hvilken type krone der er tale om, og hvad den enkelte patient ønsker. Nogle tandkroner skal dække hele tanden og kaldes derfor “fuldkroner”, mens andre har til formål at dække dele af tanden. Fuldkroner monteres typisk på enten det stykke tand, der er tilbage, eller på en spids af metal, som monteres der, hvor tandens rod har været.

Forlæng tandkronens levetid med pleje

Tandkroners levetid afhænger af, hvor godt de plejes. Ligesom naturlige tænder skal holdes rene og plejes, skal tandkroner det også. Almindelige tandkroner holder typisk 10-15 år, men for at forlænge kronens levetid er det vigtigt, at du behandler den, som var den en almindelig tand. Når du har fået indsat en tandkrone, skal du være opmærksom på, at kronen skal børstes som de øvrige tænder to gange dagligt med en blød tandbørste og desuden gerne renses med tandtråd. Desuden bør du holde igen med både sukker og syre i mad og drikke, og så bør du gå regelmæssigt til tandlæge, så eventuelle problemer, der er under opsejling med kronen, kan løses løbende.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring tandkroner eller andre behandlinger. Du kan bestille en tid online, hvis du har brug for at se os til en konsultation. Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål og give dine tænder den bedste behandling.

×